Team Lead - Senior Software Developer
Vi svarer normalt indenfor en måned
Verdens længste titel - we know! 😅 Men hvorom alting er, mangler vi lige nu en dedikeret og erfaren teamleder til vores innovative team Automation and Accuracy i Dinero.
Som team lead vil du blive en nøgleperson i udviklingen af banebrydende funktioner, som sætter bogføringen på autopilot for vores 100.536 iværksætterkunder 🚀
Hvem er det lige, vi er?
Hos Dinero automatiserer vi regnskabsprocesser, så vores kunder kan fokusere på deres passion: iværksætteri. Vores SaaS-løsning bryder med traditionelle bogføringsmetoder og tilbyder unikke funktioner, der gør det muligt for små virksomheder selv at håndtere deres bogføring fejlfrit og i overensstemmelse med gældende lovgivning 📚 På den måde frigør de værdifuld tid, som de kan dedikere til det, der er meget vigtigere. nemlig at drive deres forretning uden bekymringer om korrekt bogføring 🙌
Bag kulissen sidder vores uundværlige Automation and Accuracy-team ⭐ De er 100 meter mestre i at automatisere hele bogføringsprocessen fra a-z, så vores kunder slipper for det manuelle besvær🎉 Hver dag håndterer teamet tusindvis af bankposteringer og matcher dem med bilag, billeder, PDF’er og e-mails. Ved hjælp af avanceret teknologi, AI og dyb dataforståelse giver de deres bedste datadrevne bud på, hvad posteringerne handler om, og hvordan de skal bogføres. Det kræver ikke kun teknisk snilde, men også et køligt overblik og solid domæneindsigt, så vi kan skabe løsninger, der virkelig gør en forskel 💡
Hvad skal du lave som Team Lead hos os?
Som Team Lead vil du fungere som spillende træner og teknisk nøgleperson med ansvar for udvikling og implementering af komplekse løsninger. Du vil lede et team af 7 cross functional backend, frontend og AI udviklere, hvor dine opgaver bl.a. omfatter personaleledelse, strategisk planlægning og sikring af, at teamet leverer innovative løsninger af høj kvalitet.
Du bliver 1 af 3 team leads, der i tæt samarbejde driver den tekniske udvikling og innovation i vores produkter. Du vil dagligt sætte retningen, og være med til at forme fremtiden for Dinero som en teknologi-fokuseret produktvirksomhed 🤖
🧑💻Teknologi og innovation: Du er teknisk stærk, og er glad for at arbejde med teknologier som C# .NET, Kafka, event sourcing, RabbitMQ, Kubernetes, MSSQL, Postgres og BigQuery. Har du erfaring med udvikling af AI systemer, ML, LLM etc. er det et kæmpe plus!
💬Ledelse og coaching: Du motiverer og guider dit team gennem komplekse tekniske udfordringer, og sørger for deres faglige og personlige udvikling.
✅Feedback og kvalitetssikring: Du sikrer at løsningen lever op til ‘best practices’ og et højt niveau af software-craftmanship, gennem kontinuerlig feedback og sparring.
🧭Retningssætning: Du går forrest for at sørge for at de aftalte roadmaps bliver til virkelighed, og er med til at styre og tilpasse nye initiativer i tæt samarbejde med vores produktansvarlige.
🤝Partnerskab på tværs: Du arbejder effektivt sammen med produktledelse, kundeservice og marketing for at sikre en gnidningsfri sammenkobling af udviklingsarbejdet med de overordnede målsætninger i virksomheden.
💫Fokus på kunderne: Du er talsmand for en sublim kundeoplevelse, og sørger for, at alle løsninger er skræddersyet med slutbrugeren i tankerne.
Derfor elsker vi at gå på arbejde!
Det er der faktisk mange grunde til. Men hvis vi lige skal nævne et par stykker kunne det være:
✅Hos os handler det om at få hverdagen til at gå op. Derfor har vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde 2-3 dage om ugen 🏡💻
✅Vi gider ikke spilde tiden – derfor holder vi møder kun når det er absolut nødvendigt, og vi undgår umulige deadlines ⏳🚫 Det giver ro til at fokusere på det, der virkelig betyder noget: kvalitet og innovation 💡✨
✅Ideer bliver ikke kvalt i tunge beslutningsgange hos os. Vi har en flad struktur og tager beslutningerne dér, hvor det giver mening – sammen med de rigtige mennesker, og uden 47 godkendelser op gennem systemet 🙌
✅Og ja, folk er faktisk glade for at være her! Vi måler løbende på medarbejdertilfredshed og scorer tårnhøjt – ikke for at prale (okay, måske lidt 😄), men fordi vi faktisk prioriterer trivsel 💚
✅Vores udviklere slipper for kedelig opsætning og bøvl – vi har nemlig bygget smarte interne værktøjer, der fjerner alt det infrastrukturelle støj 🎛️🚀 Så du kan fokusere på det sjove og skræddersy dine løsninger uden at skulle kæmpe mod systemet.
✅CI/CD-pipelinen? Den knuselsker vi ❤️ Den sikrer en effektiv og pålidelig levering af ny kode på få minutter – mange gange om dagen – helt uden at forstyrre brugerne 🧘♂️🖥️
✅Og vi passer på vores kodebase! Gennem løbende refaktorering og oprydning holder vi teknisk gæld nede og sikrer en fleksibel og sund kodebase 🧹🔧 Det betyder hurtigere udvikling, færre bugs og glade udviklere.
Kunne det være dig?
Sidder du lige nu med følelsen af at det er dig, vi har beskrevet? Og kan du sige “Senior Software Developer Team Lead” virkelig hurtigt tre gange i træk (det kan vi ikke 😂)?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send os din ansøgning og så håber vi, at det er dig, der skal have vores ledige kontorstol i Carlsbergbyen 🤩
Kom og vær med til at skabe fremtidens regnskabsløsning!
- Department
- Software Development
- Rolle
- Team Lead
- Lokationer
- Carlsberg Byen
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Sub Category
- Development
- Application deadline
- 31. august 2025
- Competencies
- Software Development
Om Dinero
I Dinero arbejder vi hver dag på at fjerne bureaukrati og gøre regnskabslivet nemmere for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Vi værdsætter initiativ og nye perspektiver, og vi er udsprunget af en sand iværksætterånd.
Arbejder du allerede hos Dinero?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.