Business Controller i Dinero
Kan du se mønstre i tal og omsætte dem til gode beslutninger? Så læs med her, for du er måske vores nye og første Business Controller i Dinero 🎉
Kan du se mønstre i økonomien, stille de gode spørgsmål og omsætte tal til noget, resten af forretningen faktisk kan bruge? Og har du lyst til at få en central rolle i en virksomhed, hvor Business Controller-funktionen skal bygges op fra bunden? Så skal du læse med her 👀
Du bliver vores første Business Controller
Det her er ikke en stilling, hvor du overtager en plads i et eksisterende Finance-team med en færdig manual under armen. Du bliver faktisk Dineros første interne Business Controller. Det betyder, at du får en ret særlig mulighed for at være med til at forme, hvordan vi fremover arbejder med økonomi og business controlling. Der er ikke nødvendigvis en facitliste på alle opgaverne endnu. Til gengæld er der masser af mulighed for at sætte dit aftryk.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores COO, ledelsen og resten af Dinero. Du bliver vores go-to-person, når vi skal forstå økonomien, kigge fremad og træffe beslutninger på et bedre grundlag.
Og selvom du bliver vores eneste Business Controller, bliver du bestemt ikke alene. Du får gode kolleger omkring dig, masser af samarbejde på tværs og en arbejdsplads, hvor det er helt legitimt at række ud, stille spørgsmål og vende en idé over en kop kaffe ☕️
Hvad skal du lave hos os?
Hvis du håber på en stilling, hvor du kan sidde uforstyrret og få ro til at bogføre fakturaer dagen lang, er det hånden på hjertet ikke lige her, du skal smide din billet i puljen 😇 Vi leder nemlig efter en Business Controller, der kan være med til at kigge fremad.
En stor del af din opgave bliver at bruge økonomien til at kvalificere vores beslutninger. Det kan være, når vi taler budgetter, laver forecasts eller skal forstå, hvad forskellige beslutninger betyder for vores økonomi.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
📊 Forecast og økonomisk opfølgning – hvad forventer vi, der sker, og hvorfor?
💰 Årsbudget → i tæt samarbejde med ledelsen skal du være med til at lægge budgettet og udfordre de antagelser, det bygger på.
🔎 Månedsluk → både soft close og hard close samt den efterfølgende analyse af, hvad tallene egentlig fortæller os.
📈 Management reporting → du kommer til at eje økonomidelen og være med til at gøre rapporteringen relevant og anvendelig for ledelsen.
🧠 Kvalitetskontrol og Visma-rapportering → du skal navigere i Vismas arbejds- og rapporteringsmetoder og sørge for, at tingene bliver placeret rigtigt. Et eksempel kunne være, at Visma beder os om at skille AI-omkostninger ud fra vores øvrige softwareomkostninger. Her er din opgave ikke bare at finde en konto at putte dem på. Du skal kunne forstå, hvad der ligger bag tallene, finde det rigtige setup og sikre, at vi både rapporterer korrekt og forstår, hvad tallene fortæller os.
🧾 Revision og årsafslutning → du kommer til at være en central del af vores arbejde med revision og årsafslutning. Og ja, lige her forventer vi, at du har prøvet kræfter med et årsluk før. Det er vigtigt, at du kan navigere sikkert i den del af maskinrummet fra start.
📚Bogføring → Hvis du tænker, at bogføring ikke ligefrem er det, der får dit hjerte til at banke hurtigere ❤️🔥, så er det faktisk helt okay. Vi er åbne for at outsource bogholderiet, eller allerhelst at automatisere det, så du kan bruge mere af din tid på de opgaver, hvor dine kompetencer og din energi skaber mest værdi.
Kan det automatiseres?
Du skal ikke bruge din tid på tunge manuelle processer. Vi har allerede et stærkt back-office-setup, blandt andet med Chargebee som subscription management-system. Det betyder, at en stor del af de klassiske processer omkring vores abonnementer allerede kører automatisk. Fakturering, kreditering, periodisering af omsætning og afskrivning af ubetalte fakturaer sker f.eks. automatisk. Og da man betaler for vores services med betalingskort, er der heller ikke en masse manuelle betalinger, der skal håndteres.
Men vi vil gerne blive endnu bedre. Vi håber derfor, at du ser automatisering som udgangspunktet og ikke som prikken over i’et. Når du får en ny opgave, skal din første tanke helst være “Hvordan kan vi automatisere det her?” Ikke bare for din egen skyld, men fordi gode processer gør hverdagen nemmere for hele Dinero.
Du må gerne kigge mod vores produkt også 👀
Vi håber, at du er nysgerrig på, hvad vi bygger, hvem vi bygger det til, og hvordan vores produkt udvikler sig. For os hænger business og produkt nemlig tæt sammen. Og når tiden er til det, må du meget gerne byde ind med dit perspektiv.
Måske ser du et mønster i kundeadfærden. Måske opdager du en økonomisk konsekvens af en produktbeslutning, som andre ikke har tænkt over. Eller måske har du bare en god idé til, hvordan vi kan gøre noget smartere.
Hvem kunne du være?
Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at du skal være skarp på økonomi. Men hvis du spørger os, hvad der bliver den vigtigste kompetence i rollen, er svaret faktisk kommunikation. For det hjælper ikke så meget, at du kan lave det perfekte forecast, hvis du ikke kan forklare, hvad det betyder.
Derudover håber vi, at du :
✔️ kan se mønstre og har en god forretningsforståelse
✔️ er solidt funderet i økonomi og controlling
✔️ har erfaring med månedsluk og har prøvet årsluk/årsafslutning
✔️ kan kommunikere økonomi, så både økonomifolk og ikke-økonomer forstår det
✔️ tør stille spørgsmål og udfordre beslutninger på en konstruktiv måde
✔️ brænder for automatisering og har lyst til at gøre tingene smartere.
✔️ har lyst til at være en del af fællesskabet og samarbejde på tværs af hele Dinero
Hvis du ovenikøbet er typen, der får lidt energi af at opdage et mønster i tallene, som ingen andre havde set, så kan vi næsten ikke få armene ned.
Det lyder faktisk som mig!
Hvis du sidder og tænker “Det er jo mig, det der!”, så skynd dig at sende os din ansøgning.
Vi gider ikke den klassiske, kilometerlange ansøgning, hvor du skal fortælle os, at du er “struktureret, proaktiv og detaljeorienteret”. Det ved vi godt, at man skal skrive i en ansøgning 🤷♀️
Vi vil meget hellere lære DIG at kende.
Fortæl os derfor, hvad der får dig til at trives i dit arbejde, hvordan du bruger økonomi til at understøtte forretningen og måske om en gang, hvor du har udfordret en beslutning eller fundet en indsigt i tallene, der gjorde en forskel.
Skriv frit fra leveren. Vi vil gerne forstå, hvem der sidder bag Excel-arket.
Vi læser løbende ansøgninger og tager fat i de kandidater, vi synes, kunne være et godt match.
Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at vi kan byde vores nye Business Controller velkommen hurtigst muligt.
Må jeg spørge om noget?
Selvfølgelig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, rollen eller hverdagen hos os, er du selvfølgelig meget velkommen til at række ud.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores COO, så det er også her, du kan få svar på nogle af de mere forretningsorienterede spørgsmål. På theis.jorgensen@visma.com.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, virksomhedskulturen eller andet, der ikke lige handler om forecasts og årsafslutninger, kan du fange HR på julie.jensen@visma.com 🤗
Hvem er Dinero?
Dinero er en dansk softwarevirksomhed, der gør regnskab nemmere for mere end 100.000 små og mellemstore virksomheder. Vi er født ud af en stærk iværksætterånd og arbejder hver dag på at fjerne bøvl og bureaukrati fra virksomhedernes hverdag.
Vi holder til i hjertet af Carlsberg Byen 🐘, hvor vi sidder tæt på hinanden, hjælper hinanden og griner undervejs. Hos os er der plads til dig, som du er. Du får en arbejdsplads med højt til loftet, stor frihed og korte beslutningsveje. Vi har frokostordning, sundhedssikring, god kaffe og mulighed for hjemmearbejde. Pointen er egentlig bare, at vi bruger rigtig mange timer på vores arbejde, og derfor synes vi, at det skal være et rart sted at være.
- Department
- Business Growth & Support
- Rolle
- Business Controller
- Lokation
- Carlsberg Byen
- Remote-status
- Hybrid
- Application deadline
- 31. oktober 2026
- Competencies
- Financial Risk Management, Financial Reporting, Financial Analysis
Om Dinero
I Dinero arbejder vi hver dag på at fjerne bureaukrati og gøre regnskabslivet nemmere for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Vi værdsætter initiativ og nye perspektiver, og vi er udsprunget af en sand iværksætterånd.